Stigende afgifter
Det er alle bekendt at erhvervslivet bliver pålagt stigende
afgifter i denne tid. Dette gælder også kaffe og kakao, der som
følge heraf stiger.
Markedstendensen er i øvrigt, at selvom priserne på råkaffe på
det seneste har været faldende, opvejes det af en kraftigt stigende
dollar i efteråret. Ingen ved hvordan fremtiden ser ud, men oven på
et meget turbulent år på kaffeområdet, håber vi alle på en mere
stabil udvikling fremover.
Safter, drikke og koncentrater står desværre for en stor
prisstigning, idet vores leverandører som følge af råvarestigninger
på sukker, frugt og bær har oplevet en voldsom
omkostningsforøgelse.
Der kan være enkelte produkter herudover, hvor vi har fået
stigninger fra vores leverandører, men ellers er priserne
uændrede.
Vi håber på Deres forståelse for, at vi i denne situation er
nødt til at få dækket vores stigende råvareomkostninger.
Nyborg den 21. december 2011
Carsten Ohm Frederiksen
Adm. Direktør