Vending Gruppen

Foto fra venstre: Anders Sjögren (AT Vending AB), Carsten Ohm Frederiksen (Cafax Gruppen A/S) og Bård Aune (Kaffe1 Norge AS).
Danmarks ældste kaffegrossist Cafax går i
alliance med svenske og norske aktører for at danne en skandinavisk
kaffe-alliance. Nu skal de ud og kæmpe mod store multinationale
selskaber, som dominerer det danske marked.
Den nye alliance, som bærer navnet Vending Gruppen, vil i 2009
omsætte for ca. 400 millioner DKK, repræsentere 300 ansatte og
omsætte ca. 1 million kopper kaffe hver eneste arbejdsdag. Gruppen
består af danske Cafax, svenske AT Vending og norske Kaffe1, der
alle er kæder baseret på lokal ejerskab.
Den administrerende direktør for Cafax Gruppen, Carsten Ohm
Frederiksen, udtaler "Cafax er kendt for at have en stærk lokal
repræsentation og en stor velfungerende serviceorganisation. Vi ser
frem til det nye samarbejde, der giver os mulighed for at udvikle
vores forretning og blive mere konkurrencedygtige".
Cafax Gruppen er en landsækkende kæde med 16 lokale afdelinger i
Danmark. Kæden leverer kaffe og automatløsninger, samt tilhørende
produkter og service. Næste år kan man fejre 50 års jubilæum og
dermed er Cafax Danmarks ældste kaffe-kæde på B2B markedet.
Store opkøb i de seneste år har bidraget til at de små lokale
aktører er i færd med at forsvinde til fordel for de store
multinationale selskaber.
Med internationale aktører på kaffe-markedet vil lokal service
og ejerskab fremover være nøglen til succes, ifølge Cafax.
Yderligere information kan fås hos:
Administrerende direktør
Carsten Ohm Frederiksen
Tlf: 42 70 50 40
E-mail: cof@cafax.dk
Link til Vending Gruppens website findes her.