Salgs- og leveringsbetingelser
1. Anvendelse og gyldighed
1.1 Enhver leverance af produkter og/eller serviceydelser
('Produkter') sker i henhold til nedenstående salgs- og
leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig
skriftlig aftale.
1.2 Købers angivelse af særlige vilkår i
bestillingslisten/ordren m.v. anses ikke som fravigelse af
nedenstående vilkår, medmindre Cafax skriftligt har accepteret
disse.
2. Kvittering/ordrebekræftelse
2.1 Aftale mellem Cafax og Køber anses først for indgået, når
Cafax har fremsendt ordrebekræftelse i form af en elektronisk
kvittering. Købers eventuelle indsigelser imod kvitteringens
indhold skal foreligge skriftligt og være Cafax i hænde samme dag,
som kvitteringen modtages af Køber.
2.2 Annullering eller ændring af en ordre kan herefter kun ske
med Cafax' skriftlige godkendelse. Godkendelse af annullering eller
ændring kan af Cafax gøres betinget af, at Køber erstatter sælgers
omkostninger og tab ved annullering eller ændring.
3. Priser
3.1 Alle priser er ekskl. moms.
3.2 Den endelige pris vil fremgå af Cafax' kvittering, og prisen
tillægges den til enhver tid gældende moms, afgifter, eventuelle
fragt og andre gebyrer.
3.3 Ved ordrer under 750 kr. tillægges administrationsgebyr på
85 kr.
3.4 Cafax forbeholder sig ret til at regulere de aftalte priser
for ikke-leverede Produkter i tilfælde af valutakursændringer,
prisforhøjelser fra underleverandører, materialeprisstigninger,
ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller lignende
forhold.
4. Levering
4.1 Cafax tilbyder fragtfri levering på de til kunden normale
vareture. Uden for faste vareture tillægges fragt.
4.2 Cafax leverer normalt kun inden for Danmarks riges grænser
eksklusiv Færøerne og Grønland.
5. Betaling
5.1 Betaling sker netto kontant, hvis ikke andet er aftalt.
5.2 Betaler Køber ikke købesummen i rette tid, kan Cafax fra
forfaldsdagen beregne sig morarente med 1,5 % per påbegyndt
måned.
5.3 Køber er uberettiget til at tilbageholde nogen del af
købesummen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav
vedrørende andre leverancer, og sådan tilbageholdelse vil være at
betragte som væsentlig misligholdelse af aftalen.
6. Ejendomsforbehold
6.1 Cafax har ejendomsretten til enhver leverance indtil
betaling er sket.
7. Levering
7.1 Leveringstider er angivet omtrentligt og er uforbindende,
medmindre andet er udtrykkeligt angivet.
7.2 Cafax er endvidere berettiget til at udskyde den omtrentlige
leveringstid, hvis overskridelse heraf nødvendiggøres af forhold,
som Cafax ikke er herre over, jf. i øvrigt punkt 10.
7.3 Leveringsstedet er det sted der er angivet i
kvitteringen/ordrebekræftelsen.
8. Følgeskader/Indirekte tab
8.1 Cafax er ikke ansvarlig over for Køber for nogen form for
følgeskader eller indirekte tab, som måtte udspringe af eller i
relation til en aftale, som reguleres af disse salgs- og
leveringsbetingelser.
9. Reklamationer
9.1 Krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller
andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til Cafax uden
ugrundet ophold.
9.2 Fejl ved et produkt som følge af naturligt slid, overlast,
mangelfuld betjening, mangelfuld vedligeholdelse, hændeligt uheld
eller andre forhold, for hvilke Køber bærer ansvaret eller
risikoen, udgør ikke en mangel.
10. Force majeure
10.1 Cafax er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde
aftalt levering af Produkter, og er i øvrigt fri for ansvar for
enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt
eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for Cafax'
rimelige kontrolmuligheder som følge af aftaler som følge af krig,
borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller
eksportforbud, naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til
jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse, skypumpe,
vulkanudbrud samt udbredt arbejdskonflikt, brand eller lignende,
som ikke burde eller kunne være forudset af parterne på tidspunktet
for indgåelse af denne aftale.
11. Delvis ugyldighed
11.1 Hvis en eller flere af bestemmelserne i disse salgs- og
leveringsbetingelserne kendes ugyldige, ulovlige eller
uigennemførlige, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed,
lovlighed eller gennemførlighed påvirkes eller forringes deraf.
12. Tvister
12.1 Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen
eller rækkevidden af disse salgs- og leveringsbetingelser, afgøres
efter dansk ret. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed,
skal indbringes for retten ved Cafax Gruppens A/S' værneting.
Cafax Gruppen A/S
Maj 2009